Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Lække vegansk kogebog med mange opskrifter der får tænderne til at løbe i vand. Nye veganere kan begynde her, men der er bestemt også god inspiration for den garvede plantespiser

Beskrivelse

Kogebogen indeholder en introduktion til livet som veganer og en vejledning i hvordan man kan sikre sig at få alle nødvendige næringsstoffer gennem kosten. Forfatteren har hentet inspiration til opskrifterne i mange af verdens køkkener og blander ingredienserne på nye måder. Bogen er opdelt i morgenmad, snacks og frokost, nemme måltider, specialiteter og skønne sager. Derudover indeholder den gode råd til at fortælle andre om livet som veganer, den veganske garderobe og en ugemadplan. Der er fotos af udvalgte opskrifter, samt tegnede illustrationer i begyndelsen af hvert kapitel. Bogen har vundet Peta vegan food award 2014 for bedste kogebog

Vurdering

Forfatteren har lavet en charmerende kogebog, der giver god inspiration til mad uden animalske produkter. Umiddelbart er det dog ikke en begynderkogebog, da opskrifterne svinger meget i sværhedsgrad og som nyudsprunget veganer, vil man opleve, at en stor del af opskrifterne kræver et temmelig godt basislager af veganervenlige produkter

Andre bøger om samme emne

 Vegansk for alle er et dansk alternativ til denne kogebog. Den indeholder også en ugeplan med forslag til måltider, hvor alle behov for næringsstoffer bliver dækket. Derudover er Plantemad også en rigtig god inspirationskilde til veganermad