Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Her er en masse ideer til ting børn kan lave af paprør fra toiletruller sammen med en voksen. For 5-9 år

Beskrivelse

Bogen indledes med en ganske kort instruktion, og derefter gennemgås de 51 ideer. Der er forskellige dyr, biler, en flyvemaskine, en blyantsholder og mange andre ting, som kan laves hvis man har paprør, maling, lim og saks. Forside og bagsidetekst afspejler bogens indhold, og ved hver ide er der en liste over de ting man skal bruge

Vurdering

Genbrug er oppe i tiden, og denne ret traditionelle bog kan bidrage med ideer til pædagoger og børn, der skal lave værkstedsaktiviteter for få penge. Tingene i bogen og sværhedsniveauet passer til de ældste børnehavebørn og de yngste skole- og fritidshjemsbørn. Ideerne er enkle og lette at gå til, men børn vil have brug for en voksen til at hjælpe - jeg tror det at lime tingene sammen kan være en udfordring

Andre bøger om samme emne

Bogen minder i stil, målgruppe og ide om fx Sjov med paptallerkener og Sjov med mælkekartoner. [Bind 1], men den er ikke lige så grundig og klar i instruktionerne som dem. Til gengæld har den flere ideer med