Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

Andet bind i den flotte og fantasifulde serie om Ada Goth, der bor på et fabelagtigt slot sammen med sin far og en masse tjenestefolk. Nyd de fantastiske flotte tegninger! Bogen vil især interessere piger fra 10-12 år

Beskrivelse

Ada Goth bor sammen med sin far, Grev Goth på det kæmpemæssige, pragtfulde slot Gysgruelige Gods. Her er man i gang med at forberede den store årlige Fuldmånefest samt den Store Gysgruelige Bagedyst. Masser af kendte folk strømmer til for at deltage i den store bagekonkurrence. Ada og hendes venner har dannet en hemmelig Loftsklub, og de følger meget nysgerrigt og interesseret med i, hvad der foregår. Men nogle af gæsterne virker mistænkelige og har vist ikke rent mel i posen

Vurdering

En skøn eventyrbog - fyldt med herlige og højst besynderlige væsener. Frodig og fabulerende fortællekunst fyldt med en overflod af pragtfulde, geniale og flotte illustrationer. Personerne er ret særprægede og interessante, men det er de fortryllende smukke tegninger, der er bogens hovedattraktion. En sjov ting er de mange fodnoter med oplysninger om sære væsener og begivenheder

Andre bøger om samme emne

Vil man nyde flere af Chris Riddells illustrationer, kan man også kaste sig over nogle af de bøger, som andre forfattere har skrevet. Der er fx den fantastisk spændende og stemningsfyldte vampyrhistorie Varulvens forbandelse af Paul Stewart. Chris Riddell har også illustreret Paul Stewarts flotte fantasy-serie "Historier fra Kanten"Ada Goth og musens genfærd