Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Endnu en billedbog i serien om kaninen Mille og musen Mulle. De to venner skal nå så meget på en dag. De skal have tøj på, spise og inden de skal i seng om aftenen, skal de også lige nå at komme i bad. For 2-4 år

Beskrivelse

Mille og Mulle har meget at nå i løbet af en dag. Først skal de i tøjet. Mulle hjælper Mille, inden de skal spise. På menuen er der frugt og kiks, der skylles ned med et glas mælk. Mille og Mulle skal også nå i bad inden de skal sove. Af med tøjet og op i boblebadet til leg og hårvask. Inden det bliver tid til godnat skal tænderne børstes og sovedyrene have et godnat-kram. Der findes mere end 20 bøger med Mille og Mulle som hovedpersoner, alle skrevet og illustreret af Pauline Oud. Layout og stil er som de foregående bind i serien. Bogens format er kvadratisk og solidt indbundet med kraftige blanke sider

Vurdering

En fin lille historie om Mille og Mulle. Universet er letgenkendeligt og bogen vil fungere godt til begrebsindlæring med sin enkle tekst og farverige illustrationer. Her er mange ting at snakke om når hverdagens temaer bliver foldet ud for de yngste og giver mulighed for dialogisk læsning

Andre bøger om samme emne

Der er mange bøger til de yngste om hverdagens forskellige gøremål. Der er den klassiske billedbogsserie af Gunilla Wolde om Totte, "Totte-bøger", ligesom Kathleen Amants serie om Anna, "Anna-serien", kan anbefales