Lektørudtalelse

Forfatter: Kresten Søe Christensen

Kort om bogen

Holder du af at nyde et godt glas, og kunne du godt tænke dig at få både ekspertråd og almene tips om vin? Og er du yderligere mere til visuel anskueliggørelse fremfor tekst? Så er dette en vinbog for dig

Beskrivelse

En visuelt anlagt guide, der først formidler basisviden mht. vin og mad og håndtering med fx smagning, opbevaring og servering. Herefter går man i hoveddelen over til at beskrive vinens stilarter en for en. Under hver gennemgås druetyper og blandinger med smagsprofil, dominerende duft og fremstilling. Hver især ledsaget af hjulformet skema med de gruppeopdelte detaljerede smagsindtryk fx frugt-, jord-, fad- og blomsternoter, som præger de enkelte af de 55 forskellige typer. Et stort afsluttende kapitel behandler vinlande og regioner i bl.a. 20 detaljerede kort

Vurdering

En vinbog der har stor styrke i sin alternative anskueliggørelse, som afgjort vil tiltale de mere visuelt orienterede vinentusiaster. Men også en bog som for mig desværre ofte kammer over i en tør videnskabelig tilgang med en oversofistikeret detaljering især ang. smagsindtryk, hvor jeg stod af ved elementer som fx knust grus, hvide kirsebær?, søskaller og lithiumfedt. Det amerikanske forlæg præger en del steder i prioriteringen af både stof og emner

Andre bøger om samme emne

Bogen har mht. øl modstykke i: Den store øl-o-pædi. Lidt fra samme vinvinkel ses: Politikens bog om druer og vin