Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Tidsrejser, dæmoner og spøgelser kan ikke længere slå Gwendolyn ud. Nu skal hun bare finde ud af, hvordan man heler et bristet hjerte og hvem det er, der vil slå hende ihjel. 3. og sidste bind i "Rubin-trilogien" for alle fantasy-læsere

Beskrivelse

Gwendolyn skal opfylde sin skæbne som det 12. og sidste medlem af en hemmelig kreds af tidsrejsende. Der er bare ingen, der vil fortælle hende, hvad den går ud på. Hun er blevet forelsket i Gideon, men han har udnyttet hende hele vejen igennem. Grundlæggeren af kredsen, den skumle grev Saint German, har ondt i sinde, men ingen vil tro på Gwendolyn. Hun får heldigvis stadig hjælp af sin trofaste veninde Leslie og den skrækkelige vandspyerdæmon

Vurdering

Der er rigtigt mange navne og årstal at holde styr på. Alligevel er bogen en underholdende og actionfyldt pageturner, som knytter trilogien rigtigt godt sammen. Hovedpersonen Gwendolyn er charmerende ukorrekt og fyldt med gode idéer. Den populære serie er solgt i mere end 2,5 millioner eksemplarer verden over

Andre bøger om samme emne

Fans af fx Cassandra Clares serie "Djævelske mekanismer" og Gail Carrigers "Soulless"-serie vil også elske denne serie