Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

36 år gammel bliver neurokirurgen Paul Kalanthi ramt af lungekræft i stadie 4. Under sin kamp mod sygdommen skriver han sit livs historie før og efter diagnosen. For biografilæseren og specielt for folk, som har, eller har haft, oplevelser med en livstruende sygdom

Beskrivelse

Pludselig ændrer alt sig i Paul Kalanthi liv, da han rammes af en dødelig sygdom og forvandles fra en succesfuld neurokirurg til en patient, som kæmper for sit liv. Den ene halvdel af bogen handler om Pauls liv før sygdommen. Han drømmer om et liv som forfatter, men det bliver lægegerningen, han vælger som uddannelse. Den anden halvdel af bogen handler om sygdomsforløbet, forholdet til familien og tankerne om døden, der rykker tættere og tættere på. Han ønsker at leve, også på trods af sygdommen, med måske ikke for enhver pris. Bogen er udgivet efter forfatterens død, og hans kone har skrevet efterskriftet i bogen

Vurdering

Der er mange refleksioner over livet og døden, set fra lægens og patientens synsvinkel. Forfatteren skriver fra kanten af livet og læseren kommer tæt på sygdommen både fysisk og psykisk. Det er en stærk og følsom bog, der har noget på hjerte

Andre bøger om samme emne

Bogen ligger sig fint i rækken af mange biografier, som beskriver forløbet med en livstruende sygdom. Kan man dø - når man er ung? handler også om en ung mands sidste tid