Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

En magisk dag var de sammen og nu bruger Willem et helt år på at finde hende igen. Her kommer 2. del af Gayle Formans serie om hollandske Willem og amerikanske Allyson. For yngre læsere af kærlighedsromaner med kød på

Beskrivelse

Willem vågner forvirret og forslået op på et hospital i Paris. Hvad er der sket, hvem er han? Han har glemt alt, pånær pigen han kaldte Lulu. Willem lader sig udskrive, og tager ud i byen for at lede, han må give op og rejser hjem til Holland. Nu bruger han al sin tid på at lede efter Lulu, og dette bringer ham på en lang rejse tilbage til Paris, videre til Mexico, til Indien for at gense sin mor, tilbage til Utrecht og til Amsterdam. Finder han nogensinde Lulu, eller har han mistet hende for altid? Bogen er delt op i de to dele "et år" og "en dag"

Vurdering

En yderst velskrevet og dybsindig kærlighedsroman, som passer godt ind i genren "young adult". Det er avanceret læsning, for tænksomme unge mennesker, og forfatteren leger med betydningen af de valg vi tager, skæbnen, tilfældigheder og jagten på lykke. Hvis ikke man har læst seriens 1. bind Bare en dag, kan referencer til personer og steder virke forvirrende (Lulu hedder Allyson), så læs 1. del først

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre velskrevne bøger indenfor young adult genren, og jeg kan ikke lade være med at tænke på En flænge i himlen, selv om herværende roman ikke indeholder sygdomsaspektet. Kan naturligvis også sammenlignes med seriens 1. del Bare en dag