Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Kasper Schmeichel er Danmarks bedste fodboldmålmand. Han spiller på landsholdet og er lige blevet engelsk mester med sin klub Leicester. Denne bog i serien "Min første bog" fortæller fodboldglade børn mellem 7 og 8 år om Kasper som målmand, hans karriere og hans berømte far

Beskrivelse

Bogen har lettal 15 og er på 16 sider. Siderne indeholder en kort tekst sat med stor typografi, faktabokse og billeder fra Kasper Schmeichels karriere. Den sidste side indeholder QR-koder til videoklip om Kasper Schmeichel, og der er desuden også mulighed for at hente elevopgaver på seriens hjemmeside

Vurdering

Det er en god letlæst fagbog, som dog ikke er helt let at læse, da der er enkelte svære ord. Men bogen vil helt sikkert blive et hit blandt fodboldglade børn

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre lette bøger om Kasper Schmeichel. Men vil man læse om andre store fodboldnavne, findes der mange bøger. I samme serie som denne bog findes bl.a. bøgerne Daniel Agger og Zlatan (Min første bog), og i andre serier findes titler som Fodboldstjerner og Ronaldo