Lektørudtalelse

Forfatter: Frederik Nielsen

Kort om bogen

Kogebog med grillmad. Egner sig til dem som gerne vil undgå gluten, laktose og raffineret sukker i deres kost og dem som gerne vil inspireres til nye tilføjelser til grillmenuen

Beskrivelse

Bogen gennemgår fordøjelsens betydning og hvordan gluten, laktose og raffineret sukker påvirker den. Der gives forslag til at forbedre fordøjelsen og tips om mavesundhed. Opskrifterne er delt ind i lette retter, tilbehør, hovedretter og desserter og langt de fleste opskrifter indebærer en tur på grillen. Der er billeder og tips til opskrifterne. De fleste ingredienser kan købes i velassorterede supermarkeder men enkelte skal findes i helsekostbutikker eller på nettet

Vurdering

Opskrifterne er let tilgængelige, og både begyndere og øvede kan få glæde af dem. Få af opskrifterne har erstatninger til glutenfri kost, men flere af opskrifterne giver ideer til at bytte sukker og laktose ud med alternativer, der er bedre for maven. I forvejen vil de fleste grillbøger have flere opskrifter uden gluten, laktose og raffineret sukker, da grillmad ofte består af kød og grøntsager og uønskede ingredienser ofte kan undlades som fx brød

Andre bøger om samme emne

I serien "Muusmann sundhed. Maveglad mad" er der indtil videre udkommet Maveglad brunch, Maveglad kickstart og Maveglad julemad som alle er tilpasset folk med fordøjelsesgener. Byg din egen burger og Naturlig mad er eksempler på andre kogebøger i samme stil