Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Kurt Kara, der er erfaren formueinvestor øser af viden og erfaring i en interessant bog om at bygge en formue på rationelle langsigtede investeringer og god gammeldags snusfornuft. For alle, der interesserer sig for at investerer i virksomheder

Beskrivelse

"Denne bog vil ikke lære dig at købe og sælge aktier. Den vil lære dig at investere i virksomheder og på den måde stille og roligt bygge en formue op. Du bliver ikke rig i en fart. Men gør du det rigtigt, kan du kalde dig økonomisk uafhængig, hvad der efter min mening er et bedre ord end rig". Sådan lover formueinvestoren Kurt Kara bl.a. i en bog han skriver i samarbejde med Susanne Sayers, nyhedsredaktør på dagbladet Børsen. Bogen har overskrifter som: "Byg en formue på snusfornuft?", "Den værste fjende ser du i spejlet", "Spekulant eller investor", "Den gode fortællings forbandelse", "Kunsten at købe til en attraktiv pris" og "Lær af de bedste". Afsluttende en tjekliste for den rationelle investor. Vigtige tjek er fx: "Er det en simpel og god forretningsmodel?" og "Er ledelsen habil, dygtig og ærlig?". Kurt Kara har 17 års erfaring som investor og forvalter i dag milliarder

Vurdering

Sympatisk og snusfornuftig bog med fokus på de psykologiske aspekter, når du investerer

Andre bøger om samme emne

Personlige erfaringer om aktier videregives fx også i Børshaj af Lars Tvede. Om teknisk aktiehandel findes fx Køb og salg af aktier og obligationer af Jens Christensen