Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

32 foruroligende og tankevækkende noveller, der bevæger sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Til læsere af islandsk litteratur og den lidt smallere litteratur

Beskrivelse

Elíasson, der har flere romaner og novellesamlinger bag sig, fik i 2011 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Mellem træerne. Denne følger tråden op med en række korte fortællinger, hvor normaliteten i hverdagen pludselig brydes af overnaturlige elementer. Novellerne skildrer ensomme mennesker, ofte bosat nær havet i små fiskersamfund, og kredser om civilisation og natur. I "Korkskoven" overraskes en enlig mand dagligt af portugisiske dødsannoncer, som af uforklarlige årsager bliver ved med at dukke op i hans lejlighed. I "To fisk" springer den ensomme lærer i elven og forvandles til en fisk, og i "Gæsten" flytter en ukendt mand en dag ind hos en familie, uden at nogle i familien anfægter hans tilstedeværelse

Vurdering

Magisk realistiske noveller, der med et nøgternt og minimalistisk sprog på samme tid er urovækkende, bizarre, stilfærdige og melankolske. Det udefinerbare skel mellem fantasi og virkelighed holder læseren fast, og både stilistisk og indholdsmæssigt er "Kobbermark" en stor grublende læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Elíasson holder den islandske magisk realistiske tradition, som også landsmanden Sjón er repræsentant for, i hævd. Denne samling af fortællinger minder meget om forfatterens førnævnte Mellem træerne

undefinedMellem træerne