Filmvurdering

Forfatter: Frederik Nielsen

Kort om filmen

Om den eventyrlystne Gertrude Bell kendt som Ørkenens Dronning i Mellemøsten i starten af det 20. århundrede. Til dem der ser dramaer og periodefilm

Beskrivelse

Den engelske Bell har udlængsel og hendes far lader hende rejse til familien på ambassaden i det fortryllende Teheran. Den charmerende Henry Cadogan der er ansat på ambassaden får til opgave at passe på hende og de falder for hinanden og vil giftes, men faderen siger nej til at hun kan gifte sig under hendes stand. Mens Bell er i England for at overtale faderen begår Cadogan selvmord. Bell tager ud i ørkenen for at leve med beduinerne og sammen med den trofaste Tattuh udforske den og menneskene som lever der. Men Det Osmanniske Rige er ved at gå i opløsning og det er ikke altid nemt at være en selvstændig kvinde uden tilhørsforhold. Den produktive Werner Herzog har skrevet og instrueret filmen og er bl.a. kendt for Aguirre - den gale erobrer og Nosferatu - Phantom der Nacht

Vurdering

Kendte skuespillere men til tider jævnt skuespil. Filmen har en rolig opbygning og er flot lavet. Filmen fokuserer på Bells kærlighedsliv hvilket gør historien lidt overfladisk i forhold til hvad hun opnåede med sine rejser og den går ikke i dybden med personerne som fx T.E. Lawrence, også kendt som Lawrence of Arabia, som kun har enkelte scener

Andre film om samme emne

Minder om Den hvide masai og til dels Lawrence of Arabia og instruktørens Grizzly man