Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

20 år efter den første udvælgelse, hvor America og Maxon fandt kærligheden, ulmer utilfredsheden igen i fremtidsstaten Illea. 4. del af den romantiske serie "The selection" for piger fra 13 år

Beskrivelse

Kong Maxon og dronning America har regeret landet Illea i 20 år. De har afskaffet kastesystemet, men befolkningen har svært ved at vænne sig til det. For at skabe en afledning overtaler de deres datter, den 18-årige Eadlyn, til at deltage i en ny udvælgelse. Eadlyn er ufatteligt rig, forkælet og egenrådig. Hun vil egentlig helst passe sig selv og dedikere sin tid til det hårde arbejde det er, at skulle lære at regere et land. Men da slottet indvaderes af 35 udvalgte fyre, bliver livet helt anderledes og Eadlyn må lære at åbne sig for andre

Vurdering

Bogen er som resten af serien hurtigt læst, samtidigt med at den tager mange emner op. Her er høj underholdningsværdi, masser af romantik, lækkert tøj og alt hvad der hører til pigers drømmeverden. Bogen stopper lidt brat, men der er heldigvis en 5. del på vej også

Andre bøger om samme emne

Serien minder i slående grad om "Hunger games" og "Divergent", som også skildrer fremtidssamfund med en klassedelt og undertrykt befolkning. I "The selection" er historien dog mere piget og overfladisk