Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Med udgangspunkt i bondesønnen og godsejer Hans Rosborgs, 1670-1752, liv fortælles historien om hverdagsliv, kultur og landskab i 1700-tallets Midtjylland. For interesserede i Danmarks historie, geografi og folkekultur

Beskrivelse

I tematiske kapitler behandles sammenhængen mellem geografi, hverdagsliv og omverden herunder bl.a. kirken, godsejeren, adelen og bondens indbyrdes roller. Bogen knytter bondesøn og godsejer Hans Rosborg, 1670-1752, sammen med det liv som formede sig i tiden omkring 1700-tallets midtjylland og viser endvidere hvordan geografien var en vigtig faktor i sociale relationer. Bogen bygger på et omfattende kildearbejde, bl.a. Hans Rosborgs, gennem hele livet, store korrespondance, netsteder og litteraturhenvisninger som ses bagest i bogen. Den indeholder desuden en del topografiske landkort og gengivelse af ældre danske malerier heriblandt folkelivsmaleren Peter Cramer. Forfatter Bo Fritzbøger, f. 1958, er forfatter til flere bøger og lektor i historie ved Københavns Universitet

Vurdering

Orginal danmarkshistorie som formidler emner som hverdagsliv, landskab og geografi på ny og spændende måde. Desuden indbydende layout og billedmateriale

Andre bøger om samme emne

Forhold omkring livet på landet og landbokulturen i 1700-tallet er delvis skildret i Bondens frisættelse og Det daglige brød