Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Inspirerende kogebog fyldt med farverige retter til de travle madglade, der gerne vil lave deres egen mad fra grunden i en fart

Beskrivelse

Forfatteren er madskribent, opskriftsudvikler og arbejder professionelt med kommunikation om fødevarer og fødevaretendenser. Bogen indeholder enkel mad til travle dage, hvor man ikke vil gå på kompromis med smag og kvalitet. Efter de indledende afsnit - der bl.a. indeholder en indkøbsvejviser - er der opskrifter på morgenmad, pasta, fisk, salater, hovedretter, tilbehør, dip og dressinger samt søde fristelser. Bagest er der et alfabetisk register. Opskrifterne passer til to personer, hvis ikke andet er nævnt. De færdige retter vises på opskriftens modsatte side med farvefotos. Alle ingredienser kan købes i velassorterede supermarkeder. Fokus er på grøntsagerne, således at kød bliver et (mindre) tilbehør. Inspirationen kommer fra rejser samt hverdagen med madlavningen, og opskrifterne begrænser sig ikke til bestemte årstider

Vurdering

En farverig og indbydende kogbog for de travle - og hvem har ikke travlt? God og indimellem ny inspiration til hverdagsmad, der både smager af noget, er sundt og hurtigt at lave. Opskrifterne er enkelt sat op og lette at læse

Andre bøger om samme emne

Bogen minder i sin stil om: Grønskolling og Naturlig mad. Lahmes bog har dog også kødretter med