Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Kort om bogen

Håndbog i sociale relationer i hverdagen, på arbejdet og i familien. For alle, som har med mennesker at gøre

Beskrivelse

Forfatteren er psykolog og kendt for socialpsykologiske bøger. Denne bog gennemgår sociale relationer og bånd på mange planer og måder. Fra det uforpligtende første møde over de midlertidige, men vigtige arbejdssammenhænge til livsvarige parforhold. Samt hvordan man kommer ud af dem igen. Formålet er bl.a. at bevidstgøre læseren om at i den moderne kultur med de sociale medier er de dialogiske samtaler ved at blive fortrængt af monologiske. Teoretisk er bogen inspireret af bl.a. George H. Mead, Bakhtin, Løgstrup og fænomenologien

Vurdering

Forfatteren formår at gøre et meget kompliceret samspil nærværende og forståeligt. Ved at klarlægge hvordan sociale relationer fungerer får læseren en mulighed for at ændre på konfliktfyldte forhold. Ifølge forfatteren er målet, hvad han kalder den dialektiske samtale. Det letforståelige sprog, de mange eksempler, samt citater fra skønlitteratur anskueliggør forfatterens pointer. Bogen er et gennemarbejdet socialpsykologisk bud på, hvordan man modvirker de dårlige sider ved internettets sociale medier

Andre bøger om samme emne

Der udkommer med jævne mellemrum bøger om dette emne, fx den mere praktisk orienterede Lyt, 2014 og den mere akademisk prægede Positive relationer, 2007