Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Her er alting på overfladen, kulden er hård, der er hvidt udenfor, og alt er råt for usødet. En roman til læsere af semi-erotik og spænding

Beskrivelse

Den navnløse hovedperson befinder sig på et hundeopdræt langt oppe i det kolde nord, hvor man ikke taler om tingene, ikke græder og ikke har følelser. Hun har et stærkt erotisk forhold til manden, hun bor sammen med. Der er beskrivelser af hundene og den nådesløse natur omkring dem. Anne B. Ragde er en kendt forfatter med en stor produktion bag sig. Her er en af hendes tidligere romaner oversat til dansk

Vurdering

Det er en skarp roman uden mange formildende omstændigheder. Der er erotik, men der er også had og uforsonlighed. Den er egentlig velskrevet, men jeg var efterfølgende meget i tvivl om, hvad den egentlig ville mig

Andre bøger om samme emne

 Fyrre dage uden skygge beskriver også det uforsonlige ved den nordnorske/samiske vildmark. Der er i begge beskrivelser af, hvad det gør ved mennesker at leve ekstremt afsondret og barskt