Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Velskreven og personlig beretning fra en togrejse tværs gennem Europa, der på fremragende vis udstiller vores forskelligheder. Ikke en rejsebog i gængs forstand, men kan læses af folk der interesserer sig for historie og Europa

Beskrivelse

Okbo og Sørensen er henholdsvis skribent og fotograf for det velansete engelske cykelmagasin Rouleur. I 2014 udgav de den lidt skæve Dagen og vejen, som var en art reportagebog fra syv af de største cykelløb. I deres nye bog tager de på en 4500 kilometer lang togtur fra Dunkerque i vest til Odessa i øst. Gennem tekst og billeder har de sat sig for at at undersøge og mærke forskellighederne i et Europa som byder på både velstand og dyb armod. Desuden får man gennem møder med helt almindelige mennesker, vist et europæiske hverdagsbillede der stadigt er præget af fortidens stridigheder

Vurdering

Velskreven og meget anderledes rejsebog, skrevet i en nærmest essayistisk og meget personlig reportageform. Af og til flyder ordstrømmen lidt vel rigeligt, men det tilgiver man, for det er både tankevækkende og underholdende, når Okbo fabulerer om modebloggere i Zagreb eller den meget rene banegård i Chisnau, og med en række flotte fotografier supplerer Sørensen på fornem vis den lidt undergrundsagtige stil. Bogen er let at læse. Bemærk at vi er milevidt fra den klassiske rejsebogs fokusering på kendte seværdigheder

Andre bøger om samme emne

Stilmæssigt er der mindelser om Carsten Jensens rejsebøger, som fx Jeg har set verden begynde