Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Klassikeren i det danske køkken "God mad - let at lave" nu i en revideret udgave. En grundkogebog til privat brug og undervisning for både nybegynderen og den erfarne fra 14 år

Beskrivelse

9. reviderede udgave af God mad, let at lave udgivet af Danmarks Lærerforening. En grundkogebog i det danske køkken med retter lige fra klassisk flæskesteg og forloren hare til moderne opskrifter på fx Tandoori Masala og Kartoffel-feta-pizza. Bogen tager udgangspunkt i råvarerne og indleder hvert kapitel med information om råvarens ernæringsværdi, holdbarhed, anvendelse m.v. Dertil er der kapitler om basislageret, madplaner, udstyr, køkkenhygiejne, om at spare på energien og ernæring

Vurdering

Langt hen ad vejen de samme kapitler og opskrifter men i et opdateret layout, hvad angår formidlingen. Bogen præsenterer sig mere brugervenligt i den nye udgave

Andre bøger om samme emne

En klassiker på linje med Frøken Jensens kogebog (Ved Simonsen og Skronski). I forhold til 8. udg. er denne 70 sider længere og formatet større. De fleste opskrifter er gengangere, der er dog ændret en smule i nogle opskrifter og der gives forslag til andet tilbehør. 2 nye afsnit om bælgfrugter samt gryn og grød. Få ændringer på billedsiden og i teksten. Opskrifternes titler er blevet fremhævet og energifordeling er fjernet. De 10 kostråd er revideret og der er nu et års-hjul for grøntsager