Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Som ambassadør er alle øjne rettet mod dig. Selvom du har din egen holdning skal man altid huske på at man taler på vegne af en nation. Biografi om USAs ambassadør i Danmark Rufus Gifford. Til læsere af politiske biografier og folk der interessere sig for USA og kendte

Beskrivelse

I USA er der tradition for at en ny præsident selv vælger sine ambassadører, så da Barack Obama bliver præsident udnævner han Rufus Gifford som efterfølger for den populære John P. Cain. I denne bog får vi historien om Rufus Gifford, ikke kun den, at han fundraisede over en milliard dollars til Obamas kampagne, men også hvordan han endte i politik, hvordan det har været at være homoseksuel i USA og hans møde med danskerne da han bliver ambassadør. Bogen er skrevet af Stéphanie Surrugue der er forfatter til flere forskellige bøger og biografier

Vurdering

Portrættet er Gifford er hyggelig og ufarlig læsning. Surrugue skriver godt og hun går til Gifford i starten af bogen, men Giffords diplomatiske sans fornægter sig ikke da han behændigt undgår at tale om betændte emner

Andre bøger om samme emne

Har man læst Amerikaneren af den tidligere amerikanske ambassadør James P. Cain er det oplagt også at læse Giffords bog. Af andre bøger om ambassadørliv findes Ambassadør i tyve lande og I krig og fred. Giffords fortælling er dog af mere personlig karakter end de nævnte