Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Alle syvårige fortjener superhelte. Sådan er det bare. Feel-good-roman om kærlighed og dysfunktionelle superhelte. Til en bred målgruppe, både unge og ældre læsere

Beskrivelse

Syvårige Elsas bedste og eneste ven er mormor. Men hvad skal Elsa gøre da mormor dør? For mor er gravid, og i skolen bliver hun mobbet. Men mormor har givet Elsa en opgave. Hun skal overbringe breve med undskyldninger til ejendommens beboere. Som Elsa begynder at aflevere undskyldninger, lærer hun mennesker at kende. Hun møder bl.a. den kaffedrikkende Alf, den emsige Britt-Marie og får en ny bedste ven ved navn Worsen. Snart viser det sig, at alle opgangens beboere har en forbindelse til hinanden. Kan der opstå nye relationer og venskaber i Elsas liv? Og hvorfor vil mormor sige undskyld?

Vurdering

En smuk og rørende fortælling om kærlighed og eventyrets kraft. Om smerten ved at miste en man elsker, og om glæden ved at opdage de mennesker man har omkring sig. Frederik Backman har gjort det igen. Han rammer lige på kornet, når det handler om at portrættere de anderledes og skæve eksistenser. Man kan ikke andet end elske den gammelkloge Elsa, og Backman portrætterer hende lige så fint, som han portrætterer ældre mennesker. Romanen byder desuden på et pudsigt gensyn med Britt-Marie fra Britt-Marie var her

Andre bøger om samme emne

Frederik Backman har sin egen stil, og denne roman kan bedst sammenlignes med forfatterens foregående Britt-Marie var her