Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

Fin sybog med tøj til Barbiedukker. Perfekt til kreative børn i alderen 6 år og op efter, der gerne selv vil sy tøj til Barbiedukkerne

Beskrivelse

Bogen indeholder mange forskellige mønstre til Barbietøj. Der er kjoler, trøjer, nederdele og jakker. Hvert mønster har en udførlig trin for trin vejledning samt en skabelon i størrelsesforholdet 1:1. Bagerst i bogen findes tips og tricks, desuden findes et helt afsnit om at designe tøjet

Vurdering

Bogen er virkelig god til at beskrive hele processen i syningen. Det er let at komme i gang, og man kan få mange gode nye idéer til tøj. Man behøver ikke kunne sy i forvejen, før man kaster sig over mønstrene, da det er simple teknikker, der bruges. Mønstrene kan også bruges til at designe sit eget tøj, så det er kun fantasien, der sætter grænser. Der findes også tips til, hvordan man laver lommer og pynter med palietter

Andre bøger om samme emne

De bøger, der findes om at sy Barbietøj, er alle sammen af ældre dato blandt andet Den store bog om dukketøj og Sy tøj til Barbie så denne bog vil udfylde et hul