Lektørudtalelse
Kort om bogen
Tænksomme skilsmisseberetninger for læsere med et kristent værdisæt
Beskrivelse
Forfatteren, der er sognepræst, argumenterer for at livet og kærligheden går videre selv om et ægteskab slutter. Bogen veksler mellem forfatterens råd og betragtninger, hvor hun tager udgangspunkt i egne oplevelser som præst og fraskilt, poetiske fortolkninger af skilsmissens sorg og vrede og en række beretninger fra andre fraskilte. Blandt bogens hovedpointer er, at livet er uforudsigeligt, at et ægteskabsløfte afgivet for mange år siden kan ende med at give meget lidt mening, og at løfterne om at elske og ære sin ægtefælle ofte er blevet brudt længe før det ender i skilsmisse. Til slut i bogen findes et udkast til et kirkeligt skilsmisseritual
Vurdering
Skilsmissebetragtningerne er eftertænksomme, og står stærkt fordi de er fortalt af personer der i høj grad tager ægteskabet alvorligt. Forfatterens kommentarer har en optimistisk og menneskekærlig grundtone, og er holdt i et ligefremt sprog, når man ser bort fra digtene
Andre bøger om samme emne
Der er udgivet ganske meget om skilsmisser, også en del med kristent udgangspunkt, fx Ægteskabet i Guds billede og Kærlighed & krig - at finde vej i ægteskabet, der dog virker noget amerikanske i sammenligning med herværende bog. Forfatteren har tidligere udgivet flere bøger, bl.a. Kys dit kaos og Må man godt danse alligevel?, der ligeledes ser mildt på livets op- og nedture