Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Svensk prisbelønnet lyriker med 14 digtsamlinger bag sig udkommer for første gang på dansk i en oversættelse af Pia Tafdrup. For dem, som læser nordisk lyrik

Beskrivelse

En digtsamling med dynamo i ordet og i begrebet "forvandlinger". Digtene er prosadigtning uden rim. Her forvandler et barn sig fx til en hund: "Når jeg vender mig mod det sted hun ligger ser jeg hvordan en skikkelse sagte løfter sit hoved ud af mørket, stirrer på mig med store, blanke øjne og bevæger halen. Hund." Der er også forvandlingen fra aften til nat: "Snart nat. Først ingen forskel på om jeg åbner eller lukker øjnene, mit væsen er mig fremmed, nedsænket." Forfatterens stil er rig på metaforer: "Om efteråret er engene som hud: milde, rige toner fra meget lyst til mørkt okker med udløbere fra skoven, lunde buskads; med hegns og digers skarpe linje, blødt formede fordybninger og forhøjninger: en slags forventning." Arne Johnsson (f. 1950) er lyriker, litteraturkritiker og bibliotekar. Hans første samling på dansk er denne debutsamling, oprindelig fra 1985

Vurdering

Det er en dygtig svensk lyriker, der nu for første gang, og af det flittige Asger Schnacks Forlag, præsenteres på dansk. Flot debut fra 1985, der fint holder i 2015

Andre bøger om samme emne

Arne Johnson kan sammenligne sig med de bedste lyrikere, og jeg tror, at de som læser vigtige danske digtere som fx Pia Tafdrup eller Søren Ulrik Thomsen vil begejstres