Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Omvendt eventyr om en drage, som bliver en rigtig ridder. Actionfyldt og sjov underholdning på vers for børn på 3-6 år

Beskrivelse

Ridderen Sir Hjertegod mødte på vejen hjem fra heltegerninger et æg der netop blev klækket, og den nyklækkede drage mumlede; "Far". Sir Hjertegod og hans Lady var barnløse, så de tog Skælle til sig, og de sendte ham bl.a. i ridderskole, hvor han fik tilnavnet, Skællebuks, og han blev verdens første drageridder. En grufuld kæmpe hærgede landet, og kongen bød sine mænd at slå kæmpen ned, og Skællebuks og hesten, Gunnhildur tog også af sted. Det meste af historien fortælles på vers, fire linjer, der enderimes på 2. og 4. linje. Forfatter/illustrator har også udgivet Havets ædedolke

Vurdering

Det er en sjov og actionfyldt billedbog med udtryksfulde illustrationer. Den underholder ganske fint mens den læses, men den gør ikke noget varigt indtryk

Andre bøger om samme emne

Der er en række eventyrlige elementer i dette nærmest omvendte eventyr. Den sædvanlige skurk, dragen, er her helten. Andre titler om drager for samme målgruppe er fx Dragejagten og i mere traditionel stil Ridder Mikkel og de farlige drager