Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

I det 11. bind i serien "Vejen til Spang Kuk" leder vennerne stadig efter Spang Kuk, da de pludselig falder i et dybt hul. Er det mon Spang Kuk, de er kommet til? Sjov historie for 7-8-årige

Beskrivelse

Den lille heks og hendes venner har stadig ikke fundet ud af, hvad Spang Kuk egentlig er, men nu har de ormen Gakgak til at hjælpe sig. De falder i et hul og havner i en mørk grotte, hvor et lille væsen holdes fanget. Er det lille væsen Spang Kuk, eller er Spang Kuk et sted, som de endnu ikke har fundet. 11. bind af serien fungerer bedst, hvis den læses i serie-rækkefølge. Kort bog i hæftet form. Let sprog (lix 6)

Vurdering

Stilen og tonen fortsætter i dette bind. Det er stadig humor og fjolleri der kendetegner den lidt indviklede historie. I dette bind bliver det klart, at hverken hovedpersonerne eller læseren aner, hvad Spang Kuk er, hvilket er en sjov detalje. Stregtegningerne understøtter både begivenhederne og den skøre stemning

Andre bøger om samme emne

De øvrige hæfter i serien er de nærmeste at sammenlig med, men også Rune Fleischers "Otto" bøger og Charlotte Fleischers tidligere bøger om "Lille Heks" og Bello kan i stil og tone minde om Spang Kuk-serien