Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Elkjær Koch

Kort om bogen

Inspirerende bog med burgeropskrifter til enhver lejlighed. Kan anvendes af både børnefamilier, burgerentusiaster, vegetarer, veganere, folk, der vil undgå gluten eller laktose, eller søger slankemad og stenalderkost

Beskrivelse

Bogens sider er delt i fire og samlet i spiral bag fast ryg, så man, ved at bladre sektionerne separat, kan sammensætte mere end 60.000 forskellige kombinationer af boller, tilbehør, bøffer, og dressinger. Hver opskrift er nummereret og ledsages af fotografi samt symboler, som gør det nemt at finde opskrifter til særlige behov. Desuden er det estimerede tidsforbrug angivet. Bagest i bogen er en række grundopskrifter, eksempler på gode kombinationer, samt register

Vurdering

Underholdende opskriftsbog med mange muligheder for variation og fornyelse af den traditionelle burger, som f.eks. rodfrugtbøf, krabbebøf eller en "bolle" af svampe eller ris

Andre bøger om samme emne

De senere år er der kommet flere udmærkede kogebøger med fokus på burgeren, bl.a. De bedste burgere, Burgere! og Verdens bedste burgere, og til grillen Webers burger