Multimedievurdering

Forfatter: Ole Bisbjerg

Kort om spillet/multimediet

Er du vild med Jurassic Park og Lego? Her kan du spille som personerne fra filmene som søde Lego-figurer. Der er sjov og fuld fart på og hvis du er dygtig, så kan du komme til at spille som en sej Tyrannosaurus Rex. Fra 7 år

Beskrivelse

Den basale historie og indhold kommer fra de fire Jurassic-film, inkl. den nyeste "Jurassic World" (2015). Der er tyve baner i alt. Lydsiden er den originale og gameplay er nogenlunde som vi kender det fra andre Lego-spil. Spilleren løber, hopper og bygger sig igennem banerne, alt imens man løser små opgaver. Efterhånden som spillet udvikler sig er flere personer til rådighed, og det er vigtigt da alle har egenskaber, som skal i anvendelse. Man kan spille frit eller mere lineært gennem banerne. Kampene mod "onde" dinosaurer er få og udramatiske. Sprog: Engelsk

Vurdering

"Lego - Jurassic World" er ikke det bedste Lego-spil på markedet. Men mindre kan også gøre det. Selvom gameplay er set før, så er der både humor og udfordring. At spille som dinosaur er supersjovt, men det kan desværre kun lade sig gøre i sidste del, som også skæmmes af små programfejl. Men så må man bare genstarte. Grafikken er detaljeret og spillet afvikles flydende. PEGI: 7 år med ikon for uhygge og voldelige scener. Vil dog ikke genere danske børn. Meget lav sværhedsgrad

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Der udgives flere Lego-spil om året. I de senere år står Lego Marvel super heroes (Playstation 4) som et af de bedste