Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

En lille pige fortæller om, hvordan hendes verden ændrer sig, da hendes mor slår hovedet og får en hjerneskade. Billedbog for børn mellem 5 og 8 år, som rummer mange muligheder for samtale mellem børn og voksne om hjerneskader og savn af pårørende

Beskrivelse

Verden forandrer sig brat, da den lille pige bliver hentet i børnehaven af sin mormor, som fortæller, at pigens mor har slået hovedet. Til at begynde med skal pigen bo hos sin mormor, mens faren hjælper moren på sygehuset. Senere kommer pigen hjem igen. Det gør moren også. Men meget er forandret. Vi følger familiens liv set med pigens øjne, da moren pludselig får en hjerneskade og efterfølgende skal genoptrænes. En lang og hård proces for hele familien

Vurdering

Publikationen er en god samtalebog for børn og voksne, som kan være udgangspunkt for mange gode samtaler i børnehøjde om hjerneskader og især om de svære følelser, som er en del af at være pårørende til hjerneskadede

Andre bøger om samme emne

Udgivelsen findes også som et netdokument i PDF-format: Da mor slog hjernen. Derudover har jeg ikke kendskab til andre udgivelser for den aldersgruppe om emnet