Lektørudtalelse

Forfatter: Vibeke Axelsen

Kort om bogen

For at komme med i gruppen, skal Alex kysse en pige, stjæle æbler fra en have og - værst af alt - spise en orm! Fra 7 år, lix 8 og Let-tal 17

Beskrivelse

En gruppe børn begynder i skolen efter en lang ferie. Alex er ny i klassen, og han bliver placeret i den gruppe, hvor Marco, Lukas, Emma og Sisse sidder. Marco fortæller Alex, at det er hans gruppe, der bestemmer, og spørger Alex, om han vil være med i gruppen. Alex vil gerne være med, og for at komme det, skal han bestå tre prøver. Han kommer dog kun til prøve nummer to, hvor han kaster op, da han skal spise en orm. Så dukker politiet dukker op, og historien får en overraskende drejning. Den begivenhed bevirker, at Alex ikke skal udføre flere prøver. Bogen er udgivet i serien "Let PS". Teksttyperne er store. Der er megen dialog. Illustrationerne er i farver og collageagtige, hvor aktørerne er tegnet med tynde streger. Omgivelserne er dels foto, dels akvarel/vandfarver

Vurdering

Bogen er velskrevet, og indholdet er morsomt, realistisk og tankevækkende. Illustrationerne er skæve og sjove og supplerer og tilføjer teksten nye vinkler

Andre bøger om samme emne

 Til angreb, Kalle! indeholder samme tema som "Spis ormen!" om at skulle bestå en prøve for at kunne være med i en gruppe, og bogen er af ca. samme læsemæssige sværhedsgrad