Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Debatbog, der definerer Israel som et apartheidstyre. For læsere, som interesserer sig for Israel-Palæstina konflikten

Beskrivelse

Ben White er journalist og aktivist. Han har som freelance-journalist rejst rundt i Mellemøsten og skrevet artikler bl.a. til The Guardian og Al Jazeera. I sin debatbog om Israel-Palæstina konflikten argumenterer han for at se Israel som et apartheidsystem, der på mange måder fungerer lig det apartheidstyre, der fandtes i Sydafrika. Efter et introducerende afsnit, hvor forfatteren argumenterer for sit synspunkter følger 1. del med overskriften: "Israelsk uafhængighed, palæstinensisk katastrofe", 2. del, som hedder "Israelsk apartheid", og i 3. del: ""Mod inklusion og fred" giver Ben White sit bud på, hvad der kan gøres ved det han definerer som israelsk apartheid. Ben White skriver bl.a.: "Ganske enkelt drejer kampen mod israelsk apartheid sig om, at palæstinenserne får de samme rettigheder i landet som jøderne har...". 2.udgave opdateret med begivenhederne i konflikten efter 2009, men første gang bogen kommer på dansk

Vurdering

Velargumenterende debatbog, der helt sikkert er kontroversielt sprængstof for nogle og for andre oplagt sandhed. Ben White er velskrivende

Andre bøger om samme emne

Andre debatbøger om Israel-Palæstina konflikten er fx Derfor sanktioner mod Israel og samtalebogen Pundik & Krasnik - og resten af verden af Allan Sørensen