Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

Asger taber pusten, og for at finde ud af, hvad han fejler, må han en tur på børneambulatoriet. Fotografisk billedbog om hvad der sker på børneambulatoriet, når man tjekkes for astma. Bogen vil være god til samtale med børn i alderen 3-6 år, så de kan forstå, hvad astma er, og hvad der sker

Beskrivelse

Asger mister pusten til fodbold, og skal derfor tjekkes for astma. Han får en henvisning til sygehuset, og bogen fortæller om diverse undersøgelser så som hjerteslag, scanning og blodprøver. Læseren bliver præsenteret for både sygeplejersker og diverse læger. Til sidst får Asger en inhalator, han kan bruge til fodbold

Vurdering

Bogen er bygget op på en fin rolig måde, så børn let kan forstå, hvad der sker. Teksten er holdt i et enkelt sprog, og billederne er fotografier. Børn kan let følge med i bogen, og der er også plads til yderligere samtale. Oplæg til bogen er givet af børnelæge Christian Høst

Andre bøger om samme emne

I samme genre kan læses Viktor har allergi og Liva hos lægen, der begge er fotografiske billedbøger om undersøgelser