Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

I "Dragen" kan du læse historien om Oskar, der fortæller, at han har set en drage. Det er 5. kapitel af "Lille Virgil". Når du går i 2.-3. klasse og er godt i gang med at læse, er denne bog rigtig sjov

Beskrivelse

Du kender nok forfatteren Ole Lund Kirkegaard. Her kan du selv læse kapitlet om Oskar, lille Virgil og de andre børn, der leder efter en drage, som Oskar påstår, han har set. Lille Virgil ved ikke helt, hvad en drage er, men han får at vide, at det er et uhyre med flere hoveder og mange ben. Drager spiser ild og prinsesser, så der er en god grund til, at de besøger smeden, da de har fundet dragen. De tager også dragen med i skole, og den rødhårede lærer skriger og springer ud ad vinduet. Bogen har mange illustrationer

Vurdering

Mette-Kirstine Baks farverige illustrationer hjælper til, at det bliver lettere at læse og forstå den sjove historie. Bogen hører til Dingos gule serie

Andre bøger om samme emne

De fleste af jer kan sagtens selv læse originaludgaven fra 1967 Lille Virgil, men der er også en "Læse selv"-udgave Lille Virgil. Ole Lund Kirkegaard skrev mange sjove historier om børn, der fantasifuldt leger og langt overstiger de voksne i fantasi