Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Bachsystemet er hjælp til selvhjælp i forbindelse med negative følelser, stress mv. Lær om de planter, der anvendes i remedierne og hvordan du bruger dem. Bogens indhold svarer til Bachterapeutuddannelsens Trin 1 og henvender sig til studerende samt selvstuderende

Beskrivelse

Forfatteren er sygeplejerske og zoneterapeut og underviser. Bogen giver en kort introduktion til Bachs system for blomstermedicin og en farveillustreret gennemgang af de anvendte planter og deres virkning. Der beskrives 7 hovedgrupper af ubehagelige følelser, ofte i helt almindelige hverdgassituatiner. Dertil hørende øvelser, som bringer læseren i stand til at vælge de dertil passende remedier. Til sidst praktiske oplysninger og litteraturhenvisninger

Vurdering

Bogen er skrevet i letforståeligt sprog og egner sig godt til selvstudium og til studerende. Det er en køn bog med fine blomsterillustrationer og rigtig pænt layout

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner meget forfatterens forrige Bach dit barn op!, både forside og indhold ser umiddelbart næsten ens ud. Men selv om der er en høj grad af overlap, er teksterne ikke ens og målgruppen dér er børns voksne. Ældre titler om emnet er ikke så let tilgængelige eller indbydende som denne forfatters. Nærmest kommer Den originale Bach blomsterterapi. Mere spirituelt vinklet er Nyt liv med dr. Bachs blomstermedicin