Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

Den lange vej til kvindernes valgret fortalt med baggrund i datidens satirehæfter. For den historieinteresserede

Beskrivelse

Sammenfaldet af satirehæfternes guldalder med den første kvindebevægelse gør dem til værdifulde og underholdende kilder til kvindevalgretshistorien. Med hovedvægt på kvindernes opnåelse af valgret i 1915 fortælles om optakten hertil og og den spirende kvindebevægelse. Det er satiretegningerne, der spinder den røde tråd gennem de 5 kapitler, hvor bevægelsen og ikke mindst dens nøglepersoner og ildsjæle skildres. Kvindelige forfattere, øvrige stemmer og talerør har et særskilt kapitel. Bogen bæres af det righoldige billedmateriale, som er satiretegninger og fotos fra datiden. Bogen igennem portrætteres vigtige personer under overskriften "Fra pionergalleriet" på et helsides opslag

Vurdering

Smuk tilrettelagt bog, rigt illustreret med flotte farvegengivelser og sort-hvide fotos. Velskrevet og levende tekst, der levendegør et stykke danmarks- og kvindehistorie - også i provinsen. Niveauet er for den alment interesserede læser

Andre bøger om samme emne

 Det daglige danske liv set gennem Punch 1873-95 anvender også satiren som baggrund for historieskrivningen. Om kvindernes vej til valgretten findes bl.a. Dagligdagens kvinder