Multimedievurdering

Forfatter: Knud-Henrik Bentzen

Kort om spillet/multimediet

For første gang på PS4 får vi nu lov til at lege med Tolkiens kendte univers. Spillet foregår imellem Hobbitten og Ringenes Herre og er dermed en helt ny historie. Gode nyheder for fans af orker og magi. Fra 14 år

Beskrivelse

Efter en nedslagtning af Talion og hans familie, bringes han på magisk vis tilbage til livet for at få hævn over Sauron, der står bag episoden. Spillet blander flere genrer og man oplever både rollespilselementer såsom opgradering af evner, og kampsekvenser med sværd, bue og magi som redskaber. Særligt er, at fjenderne også opgraderes. Med andre ord kan almindelige orker være sværere at besejre i slutningen af spillet end i starten. Spillet finder sted i en åben verden bygget over landet Mordor. Man kan selv bestemme om man vil bruge tid på hovedhistorien, eller give sig i kast med de mange "side quests" som spillet også byder på. Pegi 18

Vurdering

Spillet er et must for fans af dette univers, men der kommer nok ikke så mange nye til. Det er en lidt lukket kreds. Kampsystemet er blevet rost af kritikere, men jeg synes at det er for indviklet. Man glemmer tastekombinationerne i kampens hede, og så er man pludselig død! Lydsiden er imponerende, om end skuespillet er ret teatralsk. Men det skal de nok også være i et spil som dette. Grafikken kan man ikke sætte en finger på

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Der findes mange spil centreret omkring Tolkiens univers. De senere år har det dog været i Lego-regi. "Shadow of Mordor" er det eneste Tolkien spil på PS4 og derfor uden konkurrence