Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

Roman om en mand, der sælger alle sine værdier og melder sig ud af samfundet i et forsøg på at finde sig selv. For yndere af skønlitteratur med eksistentielt sigte

Beskrivelse

Forfatteren Eugen Ruge har østtysk baggrund, og det samme har hovedpersonen i denne lille roman. Jegfortælleren beskriver, hvordan han hjemme i Berlin realiserer sin borgerlige tilværelse for med de få og tiloversblevne ejendele, der kan ligge i en rygsæk, at rejse af sted uden at vide hvorhen. Han havner i Andalusien, hvor han lejer sig ind i et pensionat i en forblæst og turistforladt kystby. Vi forstår, at hovedpersonen ønsker at skrive en roman, men forsøgene på at få noget ned på papiret løber ud i sandet. Mødet med en kat får dog hans liv i en ny retning

Vurdering

En lavmælt fortalt og symbolladet roman, der skildrer en mand i livskrise. Læsere, der forventer en spændende handling, kan gå uden om denne bog, som i stedet kan anbefales alle, der søger en livsfilosofisk menneskeskildring. Fin og dækkende bagsidetekst

Andre bøger om samme emne

Kan minde om fx Per Pettersons Ud og stjæle heste, hvor hovedpersonen også søger ensomhed for at finde sig selv. Temaet skriveblokering behandler Janne Teller også i Afrikanske veje