Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Landberg

Kort om bogen

Et engageret spark til nutidens historieløshed og knæfald for forandringer skrevet for meningsdannere, skolefolk, politikere og alle andre, der interesserer sig for kultur og samfundsforhold

Beskrivelse

I den kultur, der bliver hyldet i dag, skal alting være funktionelt, hurtigt og kunne betale sig. Vi får her en analyse og kritik af tidens fremherskende kultur præget af internettets fragmentariske input. Forfatteren mener, at vi mister evnen til koncentration og fordybelse, evnen til at erindre og måske, som det værste, mister vi dermed fællesskabsfølelsen. En måde at dæmme op for disse uheldige tendenser kan bl.a. være at lære skolebørn om tidligere generationers liv og på denne måde fremme evnen til selvrefleksion og fordybelse. Michael Böss er historiker og samfundsforsker, han har tidligere skrevet en række bøger bl.a. Republikken Danmark

Vurdering

Et særdeles interessant bidrag til samfundsdebatten hvis man trænger til modspil mod evige forandringer

Andre bøger om samme emne

Dette oprør mod historieløsheden er ved at blive en trend i tiden. Samme budskab har Svend Brinkmans nye bog Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang. Han går især i rette med hele bølgen af mindfulness, coaching og positiv psykologi, der fokuserer på at være i nuet