Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til fantasy-læseren fra ca. 12 år og opefter, der har læst seriens 1. bind. Bogen skal især formidles på dens dyre-tema, som også den flotte forside vil hjælpe med

Beskrivelse

Dette er andet bind i serien, som indtil videre har en ny forfatter på hvert bind. Denne gang er turen kommet til Maggie Stiefvater, som vi på dansk bedst kender for hendes Shiver-serie. Hun rammer tonen fra det 1. bind ret godt, og man får endnu et fint kapitel i serien om de unge helte og deres totemdyrs ulige kamp mod Erobrerne. Denne gang har fjenden fået styr på deres egen "påkaldelses-væske", Galden, som giver indtageren en anderledes komplet kontrol over sit totemdyr. Forsiden er lige så flot som det 1. bind i serien og vil tiltale samme målgruppe. Sprogligt er bogen let at læse med et direkte sprog og korte kapitler, der vil hjælpe på især de yngre læseres læsehastighed

Sammenligning

Serien her vil tiltale samme målgruppe som Percy Jackson og Skyggens lærling

Samlet konklusion

Endnu et fint bind i serien som, trods de forskellige forfattere, ligger meget tæt på det 1. bind. En anbefalelsesværdig serie