Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ungdomsroman til teenagepigerne, der godt kan lide en kærlighedshistorie tilsat magisk realisme

Beskrivelse

Dette er den amerikanske forfatters første bog oversat til dansk. Hun har skrevet flere young adults romaner i hjemlandet. Romanen er beskrevet som en radikal genfortælling af klassikeren Peter Pan. Her er det magiske univers flyttet til surfermiljøet på strandene i Californien. Den 17-årige Wendy leder efter sine brødre, som er forsvundet i en surfulykke. Wendy nægter at tro, at de er døde og starter sin egen eftersøgning. Under denne eftersøgning møder Wendy surferen Pete og hans kammerater, som bor i et forladt boligkvarter nær stranden. Wendy forelsker sig i Pete, men bliver også tiltrukket at hans modsætning, narkohandleren Jas. Jas ved måske noget om brødrenes forsvinden og sammen kaster de sig ud i jagten på flere spor. Selv om historien kun er løst baseret på eventyret om Peter Pan, er der genkendelige elementer såsom mange navne fx bor surferne på stranden Kensington og så det overordnede tema modviljen mod at blive voksen. Jeg savner en dybere personkarakteristik specielt af Wendy, Pete og Jas, men bliver alligevel fanget af bogens magi

Sammenligning

Kender ikke andre ungdomsbøger der fortolker Peter Pan på denne måde, men kan anbefales til unge piger, der godt kan lide en kærlighedshistorie med et tvist

Samlet konklusion

Selvom historien kun er løst baseret på klassikeren Peter Pan, fanger den eventyrets magi og tager os på en spændende rejse i en ung piges kamp om kærlighed og tab