Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

Samme brede målgruppe som 1. udgaven

Beskrivelse

Udgivelsen af erindringsbogen i 2011 igangsatte en voldsom udvikling i Lisbeth Zornig Andersens liv. Hun blev i høj grad offentlig kendt. Det faktum kombineret med hendes daværende hverv som formand for Børnerådet bevirkede dels, at der kom fokus på udsatte børns vilkår, dels gav det LZA mulighed for at gå ind i enkeltsager og påvirke dem. Denne 2. udgave er udvidet med 2 kapitler. Dels ét, hvor forfatteren fortæller om sin egen personlige rejse efter udgivelsen af bogen. Angsten, der igen har holdt sit indtog i hendes liv, beskrivelsen af hvorfor hun ikke forlængede sit formandshverv i Børnerådet, nye lovinitiativer, erkendelsen af, at skal man forbedre livet for børnene, skal man fokusere på de udsatte familiers vilkår, derfor hendes engagement i "Stemmer på kanten". Det andet nyskrevne kapitel er en udforskning og beskrivelse af hendes families rødder længere tilbage end hendes forældre En beskrivelse af misbrug og svigt mange led tilbage i familien, der giver hende en erkendelse af en negativ social arv og hendes egne forældres betingelser for at kunne være forældre

Sammenligning

Indeholder to nyskrevne kapitler, som sikkert ikke i sig selv er nok til at give fornyet interesse for bogen. Bør indkøbes, men den gamle udgave kan sagtens bære mange udlån endnu

Samlet konklusion

2. udgave af den meget efterspurgte erindringsbog, som indeholder 2 nye kapitler