Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Femte udspil fra søskendeparret Hammer med Konrad Simonsen som chefefterforsker ved Københavns politi. En mainstream politikrimi, som vil ryge i kurven hos forfatternes mange læsere

Beskrivelse

En omstændelig og lang krimi, som falder i tre hoveddele. En turbåd med 4 voksne og en japansk skoleklasse bliver i Københavns Havn udsat for et voldsomt angreb, hvor en mand skærer halsen over på de voksne og derefter lader båden sejle sin egen sø. En af de dræbte er politikvinde og kollega til efterforskerne. Opklaringen peger ret hurtigt på et par mistænkte og trækker rødder til danske krigsveteraner og en krigsforbrydelse der fandt sted i Bosnien i 1990'erne. Anden del følger retssagen og sidste del følger efterforskningsholdet, der rejser til Bosnien for endeligt at opklare gåden. Romanen er jævnt spændende men har problemer med at holde dampen oppe hen over de tre handlingsspor, og jeg savner en mere overbevisende motivbeskrivelse. Til gengæld har den fat i noget essentielt, når sporet trækkes ind over krigsveteranerne og deres traumefyldte liv. Der er foretaget mærkbart grundig research omkring politiets og retsvæsnets arbejdsmetoder, og hatten af for det

Sammenligning

Ambitionerne om at skrive den gedigne danske politikrimi er mærkbart store hos forfatterparret, men vil de op på sammenlignelige Jussi Adler Olsen niveau, mangler der endnu lidt på tempo og personbeskrivelse

Samlet konklusion

En regulær, til tider noget tempo-løs politikrimi, som dog er et aktuelt dansk bud på genren, med rimelig bred appel