Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Fremmedlegionen er omgærdet af både mystik og spænding, og bogen appellerer til alle med interesse for soldatererindringer og fremmedlegionens historie og virksomhed

Beskrivelse

Fremmedlegionen blev oprettet i 1831, og en række danskere har igennem årene gjort tjeneste ved legionen. Journalist Hanne M. Henriksen beretter med afsæt i 2 danske legionærer, som begge tjente i Fremmedlegionens faldskærmsregiment på Korsika, om livet som legionær fra man starter som rekrut, den hårde træning og det barske liv og nogle af legionens indsatser forskellige steder i verden. Udover lidt friskfyragtigt at skildre de 2 danskeres oplevelser rummer bogen også en række facts om legionen og i indstik korte fortællinger om andre danskeres oplevelser

Sammenligning

Der findes en del litteratur tilsvarende denne om Fremmedlegionen og danskeres oplevelser her. Nævnes kan bl.a. Legionæren : dansker i Fremmedlegionen gennem 15 år, 2008 og En legionærs bekendelser, 2008

Samlet konklusion

I et jævnt og ligefremt sprog fortælles om Fremmedlegionens historie og 2 danskeres barske oplevelser under træning og i aktiv tjeneste