Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

For tegneserie-læsere, og bredere til de mange som elsker Beatles-musik

Beskrivelse

Humoristisk graphic novel, som både med en herlig klædelig respektløshedshed, helt i Beatles og ikke mindst John Lennons ånd, og en ikke mindre vigtig kærlighed til emnet, fortæller historien om Beatles som den aldrig er fortalt før. En beretning den finske forfatter og illustrator hævder at have fået fortalt af manden på "the flaming pie". Samme mytiske mand som John Lennon sagde gav Beatles deres navn. Stregen er skøn og sjov, og jeg kan nemt forstå, at bogen allerede er solgt i mere end 60.000 eksemplarer i Finland. Striberne følger kronologisk historien om Beatles, fra Ringo som den første beatle misser mod verdens lys 7. juli 1940 til Ringo sidder bag tønderne i Abbey Road i efteråret 1962 og tæller for til "Please please me" (b-side "Ask me why). Bag mikrofonerne står George, Paul og John. Ved mixerpulten sidder George Martin og brøler henrykt "Tillykke drenge! I har lige indspillet jeres første hit". Beatles står på tærsklen til at forandre verden. Hvad der hænder efter 1962 er ikke med, men jeg håber på en fortsættelse

Sammenligning

Beatles formodede forgængere gæsteoptræder i et Asterix-album, og Arne Bellstorf fortæller om den femte beatle i Baby's in black : the story of Astrid Kirchherr og Stuart Sutcliffe. Men nærværende graphic novel er helt unik

Samlet konklusion

Fremragende humoristisk graphic novel med kult-potentiale tror jeg manden på "The flaming pie" vil sige