Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedbog for børn i alderen 5-8 år. Nok mest for drenge, der kan lide en overdrevet, barsk og blodig historie fra skolen. Forsiden slår indholdets groteske tone an. Anderledes bog om hvordan man (ikke) modtager en ny kammerat i klassen eller på klubben

Beskrivelse

Det er ikke let at være ny dreng i klassen. Karls første dag i 0.B udvikler sig til et sandt mareridt, da hans mor lader ham alene på den nye skole. De nye klassekammerater forsøger at save Karls finger af med en sløv sav, men hans knogler er solide, fordi han drikker mælk. I kulissen lurer en stor ulækker edderkop, og klasselæreren Margit, som lugter af cerutter. Væbnet med sort humor kommer man godt gennem fortællingen, der emmer af blod, vold og tortur, men alt sammen så grotesk overdrevet, at man må trække på smilebåndet. Ekspressive illustrationer i en crazy-streg, der står sig godt til bogens dynamik og tema. En surrealistisk splatter fortælling om at være ny i klassen

Sammenligning

Forfatter og illustrator har hver for sig udgivet et par andre billedbøger i samme skæve crazy-stil, fx Det onker og donker: tre historier om forunderlige dyr, eller Muftien af Bobo

Samlet konklusion

Surrealistisk splatter fortælling om at være ny i klassen. Ekspressive og rustikke illustrationer, der står sig godt til bogens dynamik og tema. Velegnet til oplæsning