Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Anvendelse/målgruppe/niveau

Sidste år udkom Løgismose vinter, og nu kommer så en tilsvarende udgivelse Løgismose sommer, der giver inspirerende opskrifter til de lyse måneder. Bøgerne er ens i layout og opbygning, og målgruppen er også denne gang den kvalitetsbevidste amatørkok

Beskrivelse

Bogen indeholder en samling opskrifter fra Løgismoses restauranter, især Falsled Kro og Kong Hans kælder, der har fået hver sit afsnit. Ellers er opskrifterne samlet om morgen-, frokost- og midddagsbordet samt søde desserter og lidt slik. Mellem afsnittene er der inspirerende tekster af kendte kokke om madtraditioner og sommerminder. Retterne er nye, skabt som en videreudvikling af de franske og danske køkkener med vægt på gode, almindelige råvarer. Der er fine fotografier af alle de smukke anretninger og angivelse af en passende vin til retterne. Indhold og layout hænger godt sammen og signalerer kvalitet hele vejen igennem. Retterne er ikke vanskelige at efterlave, men mest velegnede som gæstemad

Sammenligning

Forslag til sommerens retter kan findes mange steder. Sommermad har mere anonyme retter, mens Solskin & sommermad er en rigtig familiebog og derfor mere velegnet til sammenkomster med børn

Samlet konklusion

En gennemført kvalitetskogebog, der ikke er prangende i layoutet, men som udstråler kvalitet på en stilfærdig måde. Efterspørgslen vil være som på den tilsvarende Løgismose vinter