Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Anvendelse/målgruppe/niveau

"HjerneMadsen" har begået en snurrig, romanagtig populærvidenskabelig bog om menneskehjernen, som man bliver glad af at læse. Den er en dannelsesrejse, og samtidig lærer læseren hvad hjernen gør for os mennesker. De, der kunne lide Sofies verden vil falde for denne

Beskrivelse

P.L. Madsen (f. 1960) er læge, hjerneforsker og entertainer. I 2006, ifølge indledningen, bliver han kontaktet af den mystiske og martrede Dr. Zukaroff, som tilbyder af være Madsens mentor. Handlingen og formidlingen af stoffet udfolder sig i samtaler mellem de to på forskellige lokaliteter i Danmark og Tyskland. Når man har læst bogen har man været på en spændende dannelsesrejse i menneskehedens og hjernens udviklingshistorie, krydret med lune Madsens personlige historie og historien om Zukaroff. Det er noget af et kunstgreb, at Madsen indfører et alter ego, for på den måde kan han ytre sig om ting, der ikke er videnskabeligt bevis for samt skabe dynamik i beretningen, og det gør den så meget mere spændende og personlig. Gode farvetegninger af Ingeborg Nielsen og Madsens egne stemningsfulde s/h fotos

Sammenligning

Bogen tager læseren med på en universets, naturhistoriens og hjernens dannelsesrejse, i sin fiktive opbygning lig Gaarders filosofihistorie Sofies verden

Samlet konklusion

Hjerneforsker Lund Madsen holder af sit fag, og elsker at formidle. Og det er han faktisk ret god til. Bogen er på samme tid en roman med spændingsmomenter, en dannelsesrejse og en populærvidenskabelig formidling af hjerneforskningens viden om hjernen uden svære detaljer