Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Hyggelæsning til især drenge mellem 9 og 12 år, som kan lide at læse en sjov bog med action, romantik og en overraskende slutning. Bogen har lix 22 og er forholdsvis letlæst men indeholder en del svære ord. Omdrejningspunktet i bogen er computerspil og hovedpersonen er en game-nørd. Det er derfor oplagt at anvende bogen til at få drenge til at slukke for deres computer et øjeblik og i stedet bevæge sig ind i litteraturens univers

Beskrivelse

Palle Petersen kender vi bl.a. fra bøgerne Kærlighed ved første klik, 2006 og Kærlighed på festival, 2011. Denne bog er baseret på samme grundidé og minder sprogligt også meget om de to titler. Vi følger Actionboy, som er en superhelt på sin computer. Han spiller krigsspil online og kan slå alle. En dag udfordres han af en ny, farlig og uventet modstander. Modstanderen viser sig at være en pige. Pludselig startes et nyt og anderledes spil op i den virkelige verden. Et spil om kærlighed. Christian Guldagers illustrationer rammer helt klart bogens målgruppe og giver dem lyst til at læse bogen

Sammenligning

Bogens målgruppe vil også være begejstrede for Palle Petersens Kærlighed ved første klik, 2006 og Kærlighed på festival, 2011, som dog henvender sig til læsere fra ca. 12 år og opefter

Samlet konklusion

Sjov bog for drenge og game-nørder om en meget velkendt verden bestående af krigsspil og drømmen om at få en kæreste