Multimedievurdering

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Wii. Dansespil, som henvender sig til unge med smag for det nyeste pop og hip hop. Det er let at gå til, men svært at mestre, idet dansetrinene skifter ret hurtigt og er en kende indviklede. PEGI: 12 og et ikon for sex og grimt sprog. De sidste to ikoner hentyder til sangtekster og musikvideoer, men jeg har ikke lagt mærke til noget, som er stødende i en dansk kontekst. Aldersvurdering: Fra 13 år

Beskrivelse

Spillet handler om at udføre de samme dansetrin som figuren på skærmen og dermed indtjene point. Det indeholder både singleplayer, party- og multiplayer og fitness. Det fungerer godt og især fitnessdelen er vellykket. Her fortælles også hvor mange kalorier, man brænder af, mens man danser. Grafikken er lidt kedelig, idet de forskellige baggrunde er slørede og danserne ensformige. Lyden er god

Sammenligning

Spillet kan sammenlignes med andre dansespil, som fx Just dance, som dog er lidt flottere grafikmæssigt. Spillet her har flere muligheder

Samlet konklusion

Samlet set synes jeg det er et ok spil med mange spændende muligheder. Selvom grafikken ikke er helt i top, synes jeg spillet er brugbart især til at brænde kalorier af, mens man danser. Det er også meget skægt og udfordrende at følge den lange række af dansetrin